Daniel Boysen
Kroppen og dens væsker flettes ind i digtene og spreder sig ud over siderne i voldsom ukrainsk digtsamling.
Allerede i det første digt, ’Når du møder nogen’, fornemmes en voldsomhed i sproget, en desperation hos digteren : ”For at du kan føle dig som et menneske, med hænder og øjne / må nogen skære nogens hals over.” Digtet fortsætter i en kombination af hverdag og almenmenneskelig forståelse, hvor det kobles sammen til at skære nogens hals over; friheden kommer fra en magtudøvelse, friheden er født af blod. Det er stærkt og kan samtidig virke voldsomt.
Efterhånden som læsningen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt at samlingen bæres af vold og sex – af undertrykkelse og frigørelse og kroppens væsker, der er bl.a. ødelagte vaginaer, urinpøle og afrevne ben. Sproget er fyldt med patos, lige til bristepunktet og måske lidt over, med en magtesløs vrede.
Særligt fint bliver det, når der er en skrøbelighed, nærmest sårbarhed i digterens sprog som fx her: ”På overetagen / hvor jeg ikke kan tale / kan jeg ikke køre nogen vegne / alle udgange er kontrolleret / og jeg kan ikke tale. / Hvordan skal jeg afgøre / om jeg er ønsket af det her system / fuld af døde kroppe, kogte, ubehårede”.
’Af krop’ giver et interessant indblik i en tilværelse, der hele tiden er ved at gå under. Digtene er ikke udgivet i Ukraine, fordi de kritiserer et land, der ifølge digteren ikke er klar til det. Derfor har Yury Zavadsky bl.a. sagt: ”Det her er den sværeste bog, jeg nogensinde har skrevet. Hvis det fortsætter sådan, kommer den næste bog til at slå mig ihjel.”
Claus Ankersen, der har oversat udvalget, giver en kort introduktion til forfatteren i forordet : ”Yury Zavadsky begyndte at skrive digte i midten af halvfemserne og debuterede i ’99. Han bekender sig hverken til en bestemt litterær generation eller bevægelse, men erkender at hans digte er beslægtede med digte af polske Roman Honet og tjekkiske Jana Orlová. I 2005 udgav han en samling ubetitlede digte uden titel og renset for metaforer og sammenligninger i et forsøg på at nærme sig en ren og asketisk tekst.”